Helledige Islandsheste og Rideskole er beliggende kun 15 kilometer vest for Århus C, ml. Borum og Herskind i et naturskønt område med gode ridemuligheder. Ridecentret er let tilgængeligt med kun 5 km. til Tilst og Brabrand. 10 km til Galten og 20 km til Skanderborg.

På gården er der omkring 40-45 heste, bestående af træningsheste, opstaldede heste og vore egne cirka 30 heste. Helledige byder på mange aktiviteter. her er mulighed for at få rideundervisning på stedets rideskoleheste, eneundervisning på egen hest, træning og tilridning, samt avl og salg af Islandske Heste.
Helledige Islandsheste drives af Susanne, der er aktiv konkurrencerytter på eliteplan. Hun har repræsenteret det danske landshold flere x. Senest ved VM 2015. I 2014 blev Susanne Nordisk Mester på Brusi fra Helledige, som er en hest af egen avl.
 
Her er gode faciliteter i form af ridehal (20x 50 meter), 250 meter ovalbane, rotunde, skridtbånd og opvarmet rytterstue. Rideklubben Flögri er tilknyttet stedet. Klubben arrangerer blandt andet ridekurser og stævner.


Helledige er også hjemstedet for de to tophingste Flögri fra Hábæ og Kommi fra Enighed